Brandbiler, opkast og strømsvigt

Brandbiler, opkast og strømsvigt

august 13, 2018 0 Af Malene

Efter vores fantastiske ophold på Thong Noi Pan Nai, bragte en kort tur med brandbil (ladbil) os til Koh Phangans vestkyst til bugten/stranden Haad Salad. En fin lille strand, dog ikke helt så hvid og postkort-agtig som den tidligere. Haad Salad er mere rustik med mange fiskerbåde og et stort rev lidt ude i vandet, der bryder de store bølger og gør stranden rolig og børnevenlig.

Vi havde booket en Beach bungalow på hotelletCookies Salad, som består af en række bungalows spredt ud over klipperne i den sydlige del af stranden. Der var en fin lille pool og super smuk udsigt fra restauranten. Personalet, tjenere og receptionister var enormt venlige og søde – og helt vilde med ungerne.

De første dage på dette sted var ærligt talt lidt op af bakke. Ungerne havde lige to dage, hvor de var sure og kom op at diskutere og slås hele tiden. Vejret var ikke lige til strandtur, men overskyet og derfor perfekt til lidt udforskning af øen.

Derfor lejede vi første hele dag en bil og kørte lidt rundt på øen. Den mest normale måde at komme rundt på øerne på, er på de såkaldte motor bikes. Det er scootere, som alle kører rundt på, både de lokale og turister. Vi kørte også på dem sidste gang vi var her. Vi havde diskuteret meget, om vi skulle leje nogle og kører rundt med ungerne på. Der var hjelme i deres størrelse og vi så også et barnesæde til at sætte foran. Men vi turde alligevel ikke. Hvert år kommer rigtig mange turister galt af sted på motor bikes. Mest i forbindelse med Full Moon party. Vi så da også mange med forbindinger om hoved, fødder og arme og med store skrammer på kroppen. Vi ville aldrig kunne tilgive os selv, hvis der skete noget med Filippa eller Milas. Derfor blev det en bil. Et kæmpe skrummel og på alle måder det modsatte af den frihed, man har på en motor bike, hvor alle lyde, dufte og den fugtige varme opleves undervejs. Alligevel havde vi en rigtig god dag, og ungerne elskede det.

Vi besøgte både det smukke kinesiske tempel Guanyin Tempel og hikede den korte vej op til et vandfald, inden vi stoppede på et madmarked for at indtage frokost. Resten af dagen gik med badning og afslapning på hotellet.

Vores sidste dag på denne smukke strand blev brugt på gåtur på stranden, lidt shopping og en badetur i det turkise hav i regnvejr. Aftenen var præget af uvejr og regn, som det ofte er her i Asien. Det er fantastisk at sidde inde i tørvejr på terrassen foran sin 400-kroners Beach bungalow og hygge til lyde af det voldsomme tropiske regnvejr. Da regnen lettede lidt, bevægede vi os op af de stejle trapper til restauranten. Strømmen var gået, så der var dunkelt og hyggeligt. Strømmen kom og gik løbende i løbet af aftenen. Vores meget nysgerrige unger spørger selvfølgelig, hvorfor den gør det og hvad strøm er, men jeg tror ikke helt, at de fangede forklaringen (svært at forklare børn på to og fire år, hvad strøm er), for da den gik næste gang, udbrød Filippa: åh nej Milas, der er nogle, der har taget strømpen igen!

Vi har oplevet enormt stor interesse for vores børn hele rejsen igennem. Thaierne er så søde og venlige, og vil alle snakke, løfte, kilde, råbe “Hello, baby, oh so cute” og røre ved ungerne. Og de har for det meste fundet sig i det og synes at det var sjovt. Vi kan dog godt mærke, at det bliver for meget for dem nu, og heldigvis er de gode til selv at sige fra. Filippa ved at gemme sig bag os, Milas ved at råbe “nej!!!” og holde hænderne frem.

En lang rejsedag

Efter fem dag på Haad Salad skulle vi begynde at bevæge os over mod Thailands vestkyst til Phuket, som vi tirsdag flyver hjem fra. Der var to muligheder: enten båd til Koh Samui og fly til Phuket, eller båd til Surat Thani, bus til Phuket og taxa til hotellet. Den første rejse har en rejsetid på 3-4 timer, den anden på 8 timer. Vi valgte den anden tur, da den ville bringe os til hotellet tidligere. Vi har før i tiden været udsat for nogle ret stride rejser i Asien. Som dengang vi sad i otte timer i en bus i Vietnam i 35 graders varme uden AC og med en fart på 30 km/timer. Da bussen var brudt sammen for fjerde gang, og det denne gang ikke lykkedes at få den startet ved at spule motoren med en haveslange, måtte de opgive at få liv i den, og vi måtte pænt vente på en ny bus. Eller da vi i Indien havde en forfærdelig togtur med nattog, hvor man tissede i et hul i gulvet, og hvor vi endte med at blive beskidte som aldrig før, fordi væggene var så sorte. Men så var det godt, at det kun var fire timer forsinket. Nå, man skulle tro, at vi var blevet afskrækket fra at tage de lange usikre rejser, men det gik over alt forventning. Ungerne stod glade op kl 5.45 og var så klar til en taxatur og bådtur. Desværre havde vi haft en dårlig nat, så da vi skulle sidde stille på båden i 2,5 time, blev især Filippa meget træt og enormt sur og urolig. Og sådan forsatte det de næste 5 timer på bussen, hvor hun i øvrigt også skulle tisse og hvor Milas kvitterede med en gang opkast på sin mor.

Men frem kom vi til vores lækre fire-stjernede hotel, hvor vi nyder de sidste tre dage af rejsen.

Ungerne er vilde med fried fish hernede

Afslapning i bungalow

Mojitos skal der til

Der er altid lige noget skidt, der kan fejes væk