Da rejsen til Mellemamerika blev starten på et helt nyt liv

Da rejsen til Mellemamerika blev starten på et helt nyt liv

november 20, 2018 0 Af Malene

Alle vores rejser har en helt særlig plads i mit hjerte. Hvad enten det er backpackerrejsen i Kina, rundrejsen i Indien eller charterrejsen til Portugal. Hver og en af rejserne rummer skønne minder og sjove historier, som jeg finder frem, når dagene er kedelige og grå herhjemme.

EN særlig rejse har dog en plads over dem alle. Nemlig vores rejse til Panama og Costa Rica i Mellemamerika i sommeren 2013.

Men for at forstå hvor særlig denne rejse er, tager jeg dig lige med tilbage til 2012, hvor vi besluttede os for, at vi nu var klar til at blive forældre. Hvad vi ikke vidste var, at det skulle tage over halvandet år, en længere udredning for barnløshed, en operation og en rejse til Mellemamerika før vores ønske blev opfyldt.

Vi blev i januar 2013 sendt videre i systemet fra min læge til udredning for barnløshed på Skejby sygehus. Da ventetiden var lang på netop det hospital, besluttede vi os for at blive overflyttet til Horsens hospital. Vi kom hurtigt til, og beskeden var, at den var gal i begge “lejre”, så at sige. Ikke en særlig opmuntrende besked at få desværre. Vi blev indstillet til ICSI, reagensglasbefrugtning. Inden vi kunne begynde, skulle der foretages en gentest. Her viste det sig, at min mand var bærer af genet Systisk Fibrose. Af sted med os til Vejle sygehus til blodprøver og en snak om gentest og risici. Heldigvis er jeg ikke bærer af genet, og vores børn er derfor uden for risiko.

Næste forhindring var en nærmere undersøgelse af mig. Og her fandt lægerne desværre væske på den ene æggeleder. Vi gik hjem med beskeden om, at jeg ikke kunne blive gravid med en væskefyldt æggeleder. Den skulle opereres væk, hvis vi skulle have en chance for at lykkes. Vi fik en tid til operation den 25. Maj.

Operationen i Horsens gik planmæssigt. Og heldigvis fjernede lægerne kun den ene æggeleder. Vi vente dog stadig hjem med beskeden om at møde op i august til start på behandlingsforløb, da chancen for blive gravid naturligt var meget lille.

Sådan en proces, hvor man i måneder og år forsøger at blive gravid, er hård. Det er opslidende, grænseoverskridende og enormt hårdt psykisk. Håb, frustration og afmagt. Ondt i maven, hver gang nogle spørger, om man snart skal til at have børn. Og alle de velmenende råd, om at man skal slappe af, så skal det nok komme. Jeg kunne have ligget i en hængekøje, fuldstændig afslappet og udsplattet, i flere årtier uden at det havde gjort en forskel. Det var en operation, der var løsningen.

(Hvis du vil læse mere om et par, der har være igennem kampen, beskriver Cathrine det så fint her. Hos Signe kan du følge hende og hendes kærestes igangværende kamp for drømmebarnet.)

Nå, nu var der lagt en plan for os. Jeg helede planmæssigt og vi havde en startdato for fertilitetsbehandlingen. Vi besluttede os for at fylde sommeren op med gode oplevelser. NorthSide festival, rejse til Mallorca og tre uger i Panama og Costa Rica. Fokus på det positive. Og glæde. Væk fra de triste tanker og ud at opleve verden.

Vores tre ugers rejse rundt i Panama og Costa Rica var fantastisk. Vi så den storslåede Panama-kanal, besøgte små landsbyer og kaffeplantager i bjergene og små kanalsamfund og øer i Panama. Vores fem dages ophold i øsamfundet Bocas Del Toro bød også på et helt igennem perfekt frieri. Dennis, som ellers aldrig skulle giftes, spurgte mig pludselig hen over en kop dårlig kaffe på en lokal cafe: “vil du gifte dig med mig?”. Jeg fattede ingenting. Kiggede på ham. “Mener du det??”. JA.

Regnen stod ned uden for cafeen. Vi sad på den lille terrasse under halvtaget. Delte en dårlig flaske hvidvin og en pizza bagefter. Og snakkede bryllup og grinte hele natten, omgivet af skybrud og lyn.

Et par dage efter rejste vi ned langs Panamas østkyst og krydsede grænsen til Costa Rica. Vi tilbragte et par dage i en søvnig reggae-by ved østkysten, Puerto Viejo, og rejste derefter videre til Tortuguero. Nationalparken Tortuguero er en lille kanalby omgivet af jungle og et rigt dyreliv. Vi fik både spottet en tukan, en del aber, dovendyr og smukke fugle.

Vi tilbragte sidste del af vores rejse på et skønt og billigt hotel i en lille yoga- og surferby på Costa Ricas vestkyst.

Efter de tre uger vendte vi atter snuden hjem mod Danmark. Men rygsækken fuld af oplevelser, glæde, røgelsespinde, træskåle og tørklæder. Hvad vi ikke anede, at vi også havde med hjem, var en lille bitte spire i maven. Et lille mirakel. Vores lille mirakel. Vi kunne ikke tro det! Det, som lægerne havde sagt ikke kunne ske, var sket.

Det var den mest fantastiske overraskelse at få. Og derfor vil vores eventyr i Panama og Costa Rica altid havde en helt særlig plads i mit hjerte. Den symboliserer for altid en rejse, der blev starten på et helt nyt liv.