En anderledes rejse

En anderledes rejse

december 3, 2018 0 Af Malene

Den anden dag mindede en god veninde mig om en rejse, som jeg for nyligt har været på. Ikke en rejse til en pulserende storby eller en eksotisk strand. En rejse, der er foregået inde i mig gennem de sidste par måneder, og som jeg har lyst til at sætte lidt ord på. En rejse, som på mange måder allerede har givet mig enormt meget og som har gjort mig stolt og glad helt ned i maven. Så det vil jeg forsøge at gøre. At sætte ord på, her mens jeg sidder med en kop kaffe og lytter til Lukas Grahams ord, “there are days, I wake up and I pinch my self...”, der passer så godt på mit liv lige nu.

Jeg tror, at mange kan genkende følelsen af, at livet løber af sted med én, uden at man helt kan følge med. At dagene stryger forbi med madpakker, madlavning, tøjvask, lange dage på arbejde, praktik og logistik. Selvfølgelig krydret med gode middage, venindeaftaler og oplevelser. Men før vi har set os om, er der gået dage, uger, måneder, år.  Misforstå mig ikke, hverdagen kan være smuk. Den er  smuk. Og det er jo vigtigt, at man kan finde ro og glæde ved hverdagen. Den kan bare godt være svært altid at se glæden ved hverdagen gennem de beskidte ruder, vasketøjet og stakken af legetøj.

Rejsen, som jeg har været på, har lært mig, hvor vigtigt det er, at stoppe op og mærke efter. En floskel ja, men livet er så kort. For kort til ikke at mærke efter. Jeg kunne godt mærke, hvad mit hjerte fortalte mig. At jeg skulle sige mit job op, få mere overskud og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg har mange projekter og drømme, mange ting, jeg gerne vil. Og hvorfor skulle jeg ikke prøve at finde ud af, hvilke der kan lade sig gøre – og hvilke der på nuværende tidspunkt ikke kan. Min daværende situation gjorde mig ikke glad. Og gav mig ikke den ro og det overskud, jeg havde brug for.

Jeg luftede tankerne for min mand. Satte ord på mine følelser. Vi havde mange lange snakke, lavede mange beregninger. Mange sedler for og imod. Hvad kan lade sig gøre, hvad kan ikke. Opvejede. Hvad ville det gøre ved mig at være “ledig”, “arbejdssøgende”, “arbejdsløs”. Men alle snakkede endte med samme udfald. Beslutningen var klar, og jeg sagde mit job op. Uden at have andet på hånden.

Og fra den første dag, jeg gik hjemme, føltes det bare helt rigtigt. Bevares, med udsigt til flere måneders fri, hvem ville den situation ikke føles rigtig for. Men jeg var glad, lettet og følte mig meget priviligeret. Og den følelse har jeg haft de sidste 30 morgener, hvor jeg er vågnet op til “ledighed”.

Bedst af det hele, så kan min mand virkelig mærke en forskel på mit humør, og det i sig selv, siger alt. Beslutningen og den rejse, der medfulgte, har givet mig ny selvtillid. For det føles enormt modigt at lytte til sin mavefornemmelse og reagere på den, inden det er for sent. Og så kan jeg jo glæde mig over, at rejsen kun lige er begyndt.